Cecilie Lund-Rasmussen er en virkelig spændende og frem for alt dygtig kunstner. Jeg elsker at hendes værker ofte har en eller anden form for kant. Kunsten har altid været en stor del af hendes liv, og hun bliver ofte draget af nogle lidt specielle og skæve eksistenser, og derfor er det altid særligt portrætter, der har fanget hendes interesse. I hendes værker er hun ofte inspireret af nogle diskurser i samfundet, som hun på pragmatisk vis fortolker og udfolder på sin egen måde. Andre gange arbejder hun med, hvad der sker i den menneskelige hjerne, og hvordan vi eksempelvis bearbejder sorg, glæde eller ængstelighed. |